Limited availability due to high demand. Please see our Stock Availability page for more information.

Kattelyde

Der er identificeret 16 forskellige vokaliseringer hos katte. Der findes sikkert mange flere, men som mennesker kan vi ikke tyde de finere nuancer. Lydene, din kat laver, fortæller dig præcis, hvordan den har det, om den så spinder og er glad eller knurrer og er vred.


En utroligt klog Bengalkat, som endda kan trænes
En utroligt klog Bengalkat, som endda kan trænes

Hvorfor spinder katte?

Vidste du, at ikke alle arter af katte kan spinde? Løver, tigre, jaguarer og leoparder brøler alle sammen, men de kan ikke spinde. En af de allerførste lyde, en kattekilling laver, er at spinde. Når de får mælk hos deres mor, spinder de ligeså stille og roligt. Fra en helt ung alder er det at spinde altså forbundet med positive oplevelser såsom at spise, lege med deres søskende eller blive vasket.

Der er forskellige teorier om, hvordan katte spinder. Én teori går ud på, at turbulens i blodet skaber vibrationer i brystkassen og luftrøret, som resonerer i bihulerne i kraniet. En anden teori foreslår, at musklerne i mellemgulvet og strubehovedet bevæger sig ude af takt, hvilket skaber vibrationerne. En tredje teori, som opbakkes af videnskabelige undersøgelser, lyder på, at katten skiftevis åbner og lukker stemmebåndene. Dette får luften til at vibrere, hvilket skaber spindelyden.

Det menes at katte spinder, når de er afslappede og glade, det er dog ikke begrænset til glæde. Katte kan også spinde for at berolige sig selv i en stressende situation, eller hvis de er kommet til skade. Nogle forskere mener, at frekvensen (26Hz) fremmer regenerering af vævet, og at når katte spinder, helbreder de sig selv og styrker deres knogler. Det kan også være, at din kat spinder, når den er sulten (som regel højere), og dominerende katte spinder nogle gange, når de nærmer sig en underdanig kat for at signalere, at de kommer i fred.


Hvorfor klaprer katte med tænderne?

Katte klaprer ofte med tænderne, når de ser noget, der gerne vil fange. Hvad end det er en fugl i haven eller en flue, der summer rundt i vinduet, det kan være ret underholdende at se. Kattens kæber vibrerer, og den laver ligesom en hakkende lyd. Forskerne mener, at katte gør sådan i begejstring eller frustration, når de opdager et potentielt bytte. Bevægelserne i kæben forekommer fordi katten øver sig i sit dræbende bid, som om byttet allerede var i munden på den.


Hvorfor miaver katte?

Udover at spinde, er en miaven én af killingernes første lyde. Det er en af de vigtigste måder hvorpå katten forsøger at få din opmærksomhed. Når den er sulten, tørstig, gerne vil aes eller lukkes ud, så miaver katten, indtil du gør, hvad hun gerne vil have dig til. Nogle forskere mener at katte miaver specifikt for at kommunikere med mennesker, og at voksne katte meget sjældent miaver på samme måde til andre voksne katte. Når din kats miav er højt og kort, er det som regel fordi, den siger hej til dig. Hvis det bliver mere langtrukkent, kan det betyde, at den ønsker noget af dig. Et langtrukkent miav i et lavt toneleje kan betyde, at katten er ophidset og vil have sin anmodning opfyldt med det samme. For at forstå hvad katten beder om, må du kigge på sammenhængen. Hvis den står ved døren og miaver højt, vil den nok gerne lukkes ud. Hvis katten kigger på sin madskål og miaver, kan du gå ud fra, at den er sulten. Hvis du sidder med krydsede ben, og katten sidder ved siden af dig og miaver, vil den nok gerne have at du flytter benet, så den kan putte sig i dit skød.


Hvorfor knurrer og hvæser katte?

Når din kat føler sig bange, skræmt, truet eller aggressiv, vil den knurre og hvæse. Katte knurrer og hvæser som advarsel, inden de angriber. Hvis din kat knurrer eller hvæser af dig, skal du lade den være i fred, den vil højst sandsynligt slå ud efter dig, hvis du bliver ved med at irritere den. Knurren og hvæsen ledsages af kropssprog, der signalerer angst, frygt eller vrede.


En vred kat der hvæser
En vred kat der hvæser

Hvorfor hyler og skriger katte?

Katte har det med a hyle, når de kommunikerer med hinanden. Når du hører kattene om aftenen, er det som regel fordi de hyler. Det er en meget særpræget lyd, som en langtrukken jamren. Katte hyler når de forsvarer deres territorium, slås eller har smerter. Ukastrerede hankatte hyler, og når en hunkat er i løbetid udsender hun en serie høje hyl og gør sit bedste for at slippe udenfor og finde en mage.


Hvorfor kvidrer og fløjter katte?

Disse lyde er en mellemting imellem at miave og spinde. Det lyder som et vibrerende miav. Din kat har lært denne lyd af sin mor. Kattemødre kvidre eller fløjter ad deres killinger for at få deres opmærksomhed, som regel når hun vil have dem til at følge efter hende. Din kat bruger højst sandsynligt disse lyde for at få din opmærksomhed eller som en venlig hilsen.



Relaterede produkter

Kundebilleder

Kommentarer

Der findes endnu ingen kommentarer

Skriv en kommentar