Hvad er en kat?

Når du tænker på en kat, tænker du måske løver i Serengeti, kamouflerede tigre der følger deres bytte gennem junglen, eller du tænker måske bare på en utrolig doven, men elskelig huskat der ligger og flyder på sofaen. Selvom de store vildkatte og små huskatte er forskellige på nogle måder, så deler de faktisk så meget som 95% DNA.


En doven tabby kat der slænger sig i sofaen
En doven tabby kat der slænger sig i sofaen

Familien vildkat (Felidae)

Almindelige huskatte tilhører den biologiske familie Felidae. De har mange vilde familiemedlemmer, såsom løven, geparden og servalen. Felidae kan deles op i to underfamilier - Pantherinae (brølerne), inklusiv mange store katte som løver, tigre og jaguarer, og Felinae (spinderne), inklusiv mange af de små og mellemstore katte som huskatten, geparden og servalen.


En beredt serval
En beredt serval

Det er løkkes for forskerne at sekvensere huskattens DNA, og det har vist sig, at der kun er meget lidt forskel imellem dem og deres vildkatte fætre og kusiner. Dette er dog ikke så overraskende, når man tænker på, at mange huskatte sagtens kan leve vildt, uden menneskelig omsorg.


Tre vilde afrikanske katte. En gepardfamilie i Masai Mara, Kenya
Tre vilde afrikanske katte. En gepardfamilie i Masai Mara, Kenya

I modsætning til hunde som er fuldstændigt tæmmede, bør vi kun kategorisere katte som delvist tamme. Nogle katte er meget mere afhængige af os end andre, mens nogle opfører sig meget mere som deres vilde fætre og kusiner.


Hybridkatte

Hybridkatte er et perfekt eksempel på katte, der betragtes som husdyr, men som deler en større portion af deres gener med vildkatte. Hybridkatte kan leve i naturen, men findes oftest i selektiv avl, hvor huskat/vildkat hybrider virkelig henter de store penge hjem.


En bengalkat med fantastiske markeringer
En bengalkat med fantastiske markeringer

Hybridkatte i Skotland

Et godt eksempel på en hybridkat, der lever i naturen, er en krydsning imellem den skotske vildkat og almindelige huskatte. Disse katte forekommer, fordi skotske vildkatte parer sig med omstrejfende tamkatte og får et kuld hybridkillinger. Dette har dog en skadelig effekt for den skotske vildkat, fordi blandingen udvander de vilde gener og gør det endnu mindre sandsynligt for to vildkatte at parre sig. Det menes, at der nu findes færre end 100 racerene skotske vildkatte i naturen, og blanding af gener er en af hovedårsagerne til den dalende bestand.


En skotsk vildkat på jagt i det høje græs
En skotsk vildkat på jagt i det høje græs

Avl af hybridkatte

Hybridkatte er blevet utrolig populære indenfor de seneste par år, og mange nye hybridracer kommer frem hele tiden. Den mest udbredte hybrid er nok bengalkatten, som er en blanding mellem den lille asiatiske leopardkat og tamkatten.


En sød lille bengal-killing leger indenfor
En sød lille bengal-killing leger indenfor

En bengalkat, hvis forældre er en asiatisk leopardkat (ALC) og en tam bengalkat, er kendt som en F1 Bengalkat. F står for filial, hvilket blot betyder søn eller datter, og tallet indikerer hvor mange generationer, katten er fra ALC’en. For eksempel, så er en F3 Bengalkat, en Bengalkat som har en ALC som oldefar eller -mor, og en F4 har en ALC tipoldefar eller -mor osv. De første tre generationer (F1, F2, F3) anses for at være tidlige generationer eller fundamentale Bengalkatte og må ikke bruges i shows eller konkurrencer. Fra F4 og fremefter kan kattene kaldes SBT (Stud Book Tradition), hvilket betyder at de er mindst fire generationer fra ALC og er dermed et produkt af raceren bengal x bengal parring. SBT Bengalkatte er kendte for at have en vildkats ynde og skønhed med en tamkats personlighed, den har dog en personlighed med et par finurlige træk, hvor nogle af dem f.eks. udviser en forkærlighed for vand.


Hybridkatte og deres vilde gener

  • Bengalkat (Asiatisk leopardkat)
  • Caracat (Karakal)
  • Chausie (Junglekat)
  • Safari (Geoffroys kat)
  • Savannah (Serval)

En Savannah killing med utroligt smukke markeringer
En Savannah killing med utroligt smukke markeringer

Avl for at få det vilde look

Såvel som hybridkatte, findes der katte, der er selektivt avlet for at frembringe et vildt udseende uden at krydse med en rigtig vildkat. Ligesom med hybridkattene, vokser disse nye racer i popularitet takket være deres eksotiske udseende.


En Toyger med tiger-lignende markeringer
En Toyger med tiger-lignende markeringer

En katterace der har fået en masse opmærksomhed i medierne er Toyger katten, som navnet antyder, er denne opdrættet til at minde om en miniature eller ”legetøjs” (toy) tiger. Katten har overhovedet ingen tiger DNA i sig, men dens stribede pels og små ører kunne let få dig til at tro noget andet.


Katte der ligner vildkatte, og de vildkatte de er avlet til at skulle ligne


Hvordan ser man forskel på en herreløs tamkat og en vildkat

Når du nærmer dig en ukendt kat, kan det være ret svært at vide om det er en herreløs tamkat eller en rigtig vild kat. Nedenfor har vi sammenlignet de to typer katte for at finde ud af, hvad de klare forskelle er.


Vildkatte

En vildkat er en kat som enten er født i naturen, eller en herreløs kat der ikke har været i kontakt med mennesker i meget lang tid. Vildkatte adskiller sig fra herreløse tamkatte ved at være meget sky overfor mennesker og kan som regel ikke tæmmes. Det betyder, at de ikke egner sig til at bo indendørs, men har bedre af at bo udenfor i en koloni. En kattekoloni er en gruppe vildkatte der bor i det samme område og deler kilde til føde. Der findes flere organisationer der forsøger at kontrollere kolonierne med vildkatte ved at fange, neutralisere og returnere dem, så de ikke vokser.


En flok vildkatte på et hegn
En flok vildkatte på et hegn

Det anbefales ikke at forsøge at tæmme vildkatte, da de er både gladere og mindre stressede, når de lever i en koloni, men killinger født vildt kan socialiseres og sælges til et godt hjem.

Vildkatte har enten meget lidt eller slet ingen kontakt med mennesker. De bliver derfor meget bange, når mennesker nærmer sig dem. Dette er dog ikke en stensikker måde at differentiere dem på, da mange kolonier af vilde katte har lært sig, at mennesker kan være en god kilde til føde (ikke i bogstavelig forstand!). Dette gælder i særdeleshed for kolonier, der lever i kystbyer med en stor turiststand. En god måde at differentiere imellem vilde og herreløse katte er ved at se på forskellene i deres kropsprog. Vilde katte vil for eksempel aldrig se ud som om at de er behageligt tilpas eller glade for din tilstedeværelse. De giver ingen øjenkontakt og krummer sig lavt sammen eller sidder med deres hale viklet rundt om sig selv i forsvar.


Herreløse tamkatte

En herreløs kat har på et tidspunkt haft en ejer, men er gået hjemmefra og faret vild. Heldigvis kan herreløse katte som regel godt falde på plads i et nyt hjem, da de hurtigt kommer i tanke om, hvor behageligt det er at have elskende ejere og et varmt skød at putte sig i.


En forpjusket herreløs kat
En forpjusket herreløs kat

Der er større sandsynlighed for at en herreløs kat vil nærme sig dig eller dit hjem, end at en vildkat vil. Det er samtidig meget mindre sandsynligt at de løber væk, hvis du gør tilnærmelser, nogle vil endda tolerere og endda nyde at blive aet. En herreløs kat vil møde dine øjne og dens kropssprog indikerer, at den er glad og behageligt tilpas, f.eks. ved at gå med halen lige. Herreløse katte kan sagtens finde på at miave til dig, hvorimod en vildkat aldrig vil miave eller spinde.



Relaterede produkter

Kundebilleder

Kommentarer

Der findes endnu ingen kommentarer

Skriv en kommentar

Modtag Omlets nyhedsbrev!

Luk

Tilmeld dig for at modtage nyheder, særlige tilbud, sjove konkurrencer og meget mere. Det er helt gratis!