Begrænset tilgængelighed som følge af høj efterspørgsel. Se venligst vores side med lager information for at finde flere oplysninger.

Det bedste tidspunkt at få en kat

Der er ingen måder at skjule det på, vi ved, at du elsker de nuttede, spindende små dyr, men hvordan kan du vide, hvornår det er det helt rigtige tidspunkt at få en kat? Man kan vel få sig en killing på et hvilket som helst tidspunkt? Men vent, lad dig ikke lokke af de små bløde poter alt for hurtigt. Overvej din timing nøje - ved at vælge det helt rigtige tidspunkt kan du sikre dig, at du er helt klar til det ansvar, der følger med en lille ny kat.

Når man anskaffer sig en kat eller killing, kan man med den rigtige timing hjælpe katten til at falde hurtigt på plads i hjemmet, uden en masse stress og besvær. Det er altid bedst at få en kat, når man selv er kommet godt på plads i sit hjem og ikke har nogen planer om at skulle flytte. Hvis du flytter meget rundt, er der stor sandsynlighed for, at din kat vil blive forvirret og forsøge at vende tilbage til et tidligere hjem.


En tabby kat går tur på kanten af et hegn
En tabby kat går tur på kanten af et hegn

Undgå højtiderne

Visse tider på året, er bedre at undgå i forhold til at bringe en ny kat ind i dit hjem - nemlig store festlige højtider som for eksempel julen. På sådanne højtider har vi ofte meget travlt, og mange hjem kan blive en smule kaotiske.

Det er en skræmmende oplevelse for en kat at skulle flytte ind i et nyt hjem, så det bedste tidspunkt vil være, når der er et roligt og afslappet miljø i huset. Desuden er alle dine glimtende juledekorationer, kravlenisser og guirlander helt uimodståelige for en kat, men de kan være farlige for en lille killing, der både kan risikere at blive kvalt eller få elektrisk stød af sådanne dekorationer.


En smuk tabby kat der fejrer jul indenfor
En smuk tabby kat der fejrer jul indenfor

Vælg en stille og rolig dag at bringe din nye kat med hjem på

Arranger det sådan at du får din nye kat lige i starten af en weekend, hvis det er muligt. Hvis du har børn, er det en god idé, at katten ankommer, mens de er i skole, så den får lidt tid i ro og fred til at lære sit nye hjem at kende.


To små nuttede killinger i deres kurv
To små nuttede killinger i deres kurv

Ved at give dig selv en hel weekend, kan du bruge mere tid sammen med katten og holde øje med den, mens den udforsker sit nye hjem.



Kommentarer

Der findes endnu ingen kommentarer