Begrænset tilgængelighed som følge af høj efterspørgsel. Se venligst vores side med lager information for at finde flere oplysninger.

Hvorfor ælter katte dig med deres poter?

Mange katteejere har en kat, der elsker at ælte med poterne mens den sidder på skødet af nogen. Vi forstår ikke baggrunden for denne adfærd fuldstændigt, men det kan være ret sjovt og endda nuttet (så længe din kat ikke trækker kløerne frem).

Sommetider når din kat ælter dit lår, kan du mærke de små rytmiske stik af små skarpe kløer, og det kan gøre ret ondt. Selvom du ved, at den elsker dig, kan man altid undre sig over hvorfor den er så opsat på at ælte dig med, hvad der føles som, små knive.


Et nærbillede af en British Shorthair kats kæmpestore poter
Et nærbillede af en British Shorthair kats kæmpestore poter

Herunder er de fire hovedteorier omkring, hvorfor voksne katte elsker at ælte os med deres poter.


1. De forbinder det med at være killing, så det er trøstende for dem.

Killinger ælter deres mors patter, når de dier, for at hjælpe med at presse mere mælk ud. Når katten bliver ældre, forbinder den stadig æltningen med en tryg følelse, selvom der ikke er noget mad at få ud af det.


2. De kan godt lide at strække deres kløer.

De fleste af os nyder at strække godt ud i kroppen, og måske er det bare det samme for katte. De har mange små knogler, ledbånd og sener i deres poter, der bliver strakt ud igennem æltningen. Det kan derfor være, at katten simpelthen bare nyder en god gang udstrækning.


3. De returnerer din kærlige opmærksomhed.

Måske nyder din kat den kærlige opmærksomhed, du giver den, så meget, at den har lyst til at give lidt igen.


4. De er stadig vilde inderst inde.

Vilde katte bygger reder for at føde deres unger. Dette gør de ved at udjævne planter og løs jord i det omkringliggende område. Det er muligvis dette naturlige instinkt, der kommer frem i huskatten og præsenterer sig i form af æltning med poterne.



Kommentarer

Der findes endnu ingen kommentarer