Begrænset tilgængelighed som følge af høj efterspørgsel. Se venligst vores side med lager information for at finde flere oplysninger.

Hold dit hønsehus rent

For hønseholdere er det en ugentlig opgave at gøre rent i hønsehuset. Ligesom vi selv nyder det, når vores huse er rene, vil hønsene sætte pris på rene omgivelser dér, hvor de sover og lægger deres æg. Det er vigtigt at holde hønsehuset rent, da opbygning af hønsemøg betyder opbygning af ammoniak, og ammoniak kan være skadeligt for hønsenes luftveje og øjne.


Egluen skal bare skrubbes lidt og vaskes af, så er den skinnende ren igen
Egluen skal bare skrubbes lidt og vaskes af, så er den skinnende ren igen

En gang om ugen, skal du tømme hønsenes møgbakke og skifte deres bundmateriale. Nogen gange er du nødt til at skrubbe hønsehuset lidt for at komme ordentligt af med skidtet. Vores Eglu hønsehuse er alle utroligt nemme at rengøre, og kan faktisk bare skylles af. Sørg for at hønsehuset er tørt, inden du kommer frisk bundmateriale i. Du kan også drysse med et eller andet pulver imod parasitter, for at forhindre skadedyr i at bosætte sig i dit hønsehus. Hvis du kan, er det en god idé at flytte hønsehuset til en ny plads i haven, efter du har gjort det rent.

Top Tip: Når du har udskiftet bundmaterialet, kan du drysse med dette pulver for at desinficere området. Underlaget vil holde længere, og det nedsætter mængden af bakterier samt reducerer ammoniakken fra hønsemøget. Det er uskadeligt for dine høns og er klimavenligt.


Se hvor hurtigt og nemt det er at rengøre et Eglu Cube hønsehus!

Typer af bundmateriale

Der findes forskellige typer af underlag, som kan bruges. De bedste materialer er dem, der er fri for støv, og som er absorberende. Bundmateriale er et spørgsmål om personlig præference og budget. Så længe underlaget er sikkert for dine høns, er valget dit. Omlet har alle de forskellige typer bundmateriale, som er nævnt herunder, klik blot her for at vælge dit underlag. Herunder har vi samlet en liste over de forskellige typer bundmateriale.


  • Halm - Halmstrå bliver ofte brugt i redekasser. Det kan også bruges som bundmateriale, men det er ikke specielt absorberende og kan hurtigt ende med at blive fugtigt. Det bliver også let trykket sammen, og skal derfor udskiftes oftere.

  • Træspåner - Dette er en god type bundmateriale, og det er et populært valg, da det er rimelig billigt. Træspåner absorberer rigtig godt og sørger derfor for, at dit hønsehus altid dufter friskt. Vær opmærksom på, at tråspånerne skal være støvfri, da dine høns ellers kan få vejrtrækningsproblemer. Det er også vigtigt at spånerne er lavet af blødt træ, for eksempel gran.

  • Papstrimler - Strimler af pap er absorberende og nemme at fjerne, når de er brugt. De er naturligt støvfri og vil komposteres nemt.

  • Aubiose hampstrøelse - Lavet af naturlig hamp og er naturligt støvfrit. Denne type underlag er meget absorberende og komposteres nemt. Det bliver mere og mere populært hos hønseholdere, da det afskrækker fluer.

  • Easichick - Dette strøelse er lavet af genbrugt træ og er skabt specifikt til fugle. Det er meget absorberende og vil ikke kunne blæse væk

En gang om året skal dit hønsehus gøres mere grundigt rent. Sidst på sommeren er et godt tidspunkt at gøre dette, mens vejret stadig er dejligt. Det er bedst at tage den grundige rengøring på en dag med masser af solskin, da hønsehuset dermed tørrer hurtigere, og UV strålerne kan dræbe nogle bakterier.


Det er nemt at skifte bundmateriale i hønsehuset, og hønsene vil sætte stor pris på det
Det er nemt at skifte bundmateriale i hønsehuset, og hønsene vil sætte stor pris på det

Når du går i gang med hovedrengøringen, skal du skille hønsehuset helt ad og fjerne alle de dele, der sidder inde i huset. Hvis du har en højtryksrenser, er det en rigtig god måde at få spulet godt ud i alle hjørner og sprækker. Det er vigtigt at være meget grundig med den store hovedrengøring. Hvis du ikke har en højtryksrenser, kan du bruge vaskepulver til at skrubbe hønsehuset rent, og derefter skylle det godt af med vand. Du kan bruge et dyrevenligt desinfektionsmiddel som f.eks. Smite professionelt desinficerende spray, så du er sikker på, at alt ækelt er blevet slået ihjel. Klik her for at se Omlets udvalg af rengøringsmidler til hønsehuse. Lad hønsehuset tørre godt efter den store hovedrengøring. Jo længere du kan lade huset stå og tørre, jo bedre!



Kommentarer

Der findes endnu ingen kommentarer