Begrænset tilgængelighed som følge af høj efterspørgsel. Se venligst vores side med lager information for at finde flere oplysninger.

Hønsenes vidunderlige verden

Blærerøv, pralhals, dandy, påfugl, ekshibitionist eller bare en skamløs show off - nogle høns kan bare ikke lade være med at strutte med fjerene. Især hanerne findes i nogle helt fantastiske kombinationer af fjer, farver og vilde mønstre. Hvis du kun kender de almindelige brune høns, vil du ikke tro dine øjne, når du ser den overflod af pragt og variation, der findes i hønsenes vidunderlige verden. Du kan bruge vores hønsekatalog til at opdage en stor samling af interessante racer, men for nu kan du her se nogle af vores favoritter.


Appenzeller (Spidstoppet)

En af vores gode venner, Hr. George, fortalte os om en landsby i Schweiz, hvor folk ikke bruger sko, og hvis vejret er dejligt, kan de godt finde på at gå en lille eftermiddagstur med deres gris. Det overraskede os derfor ikke, da vi fandt ud af, at den selv samme by er hvor en af vores yndlingsracer af høns kommer fra, nemlig den spidstoppede Appenzeller.

Hvis du tilfældigvis har tænkt dig at besøge Appenzeller og har brug for et godt sted at bo, anbefaler Hr. George Gasthof Baeren-Schlatt.


Stephen Gould’s smukke spidstoppede Appenzeller ved navn Penelope
Stephen Gould’s smukke spidstoppede Appenzeller ved navn Penelope

Chamoishvid Frisen Høne

Det er forbløffende at tænke på, at denne hønserace ikke kom til vores kyster før 1980erne. Med sine skifer blå ben, mørkegyldne fjerdragt og pragtfulde pjuskede hale er hanen en flot fyr, som en mellemting mellem Cyrano de Bergerac og Christian Lacroix. Hønen er også smuk, og så er hun en rigtig god æglægger.


Denise Howarths dejlige poserende Chamois Frisen høne ved navn Lolly
Denise Howarths dejlige poserende Chamois Frisen høne ved navn Lolly

Dværg Kochin

Denne dværghøne bliver ofte forvekslet med en overdimensioneret pudderkvast, men er faktisk en utrolig venskabelig høne. En ægte dværghøne er naturligt lille, ikke bare en bonsai version af en stor høne. Dværghøns lægger æg, som er betydeligt mindre end almindelige hønseæg, faktisk er de omkring halvt så store.


Archie Scotts vidunderlige Dværg Kochin går frit rundt indenfor deres Omlet hønsehegn
Archie Scotts vidunderlige Dværg Kochin går frit rundt indenfor deres Omlet hønsehegn

Orpington

Mens Dværg Kochin ligner en pudderkvast, er Orpington hønen nærmest en dobbeltdyne! De rigelige mængder af fjer blev påskyndet af selektive opdrættere i Victoriansk tid. Hønsene findes i sort, blå, gul eller hvid, men den gule har vist sig at være den mest populære farve. Historisk set var den gule orpington den første høne, der nogensinde satte fod i en Eglu, en ære hun var helt fuldstændig ubevidst om! På det tidspunkt var hun mere interesseret i de rosiner, vi havde brugt til at lokke hende derind!


Helen Goodsons fantastiske dværg orpingtons, Muffy og Buffy
Helen Goodsons fantastiske dværg orpingtons, Muffy og Buffy

Lys Sussex

En god fugl til to formål. Spejderære og pistolerne klar ved solopgang, det er Sussex hønsekorpsets lovbog. Deres andre udmærkede karaktertræk er, at de er gode æglæggere og, at de smager godt. Såvel som i lys, findes Sussex hønen også i sort og sølv varianter.


Raima Nimans smukke Sussex høne spadserer stolt rundt i blomsterbedene
Raima Nimans smukke Sussex høne spadserer stolt rundt i blomsterbedene



Kommentarer

Der findes endnu ingen kommentarer