Begrænset tilgængelighed som følge af høj efterspørgsel. Se venligst vores side med lager information for at finde flere oplysninger.

Har dine høns fået lus?

Det er ret almindeligt for høns at få lus. Den mest almindelige type, som hønsene døjer med, er Menopon gallinae. Lusene lever på hønens hud, nedenunder fjerene. Hele deres livscyklus udspiller sig på hønen, så det er nemmere at behandle lus end orm. I små mængder irriterer lusene ikke dine høns alt for meget, og hønsene vil forsøge selv at overkomme problemet ved at tage støvbade, der kvæler lusene. Hønsene kan dog få brug for din hjælp, hvis store mængder bosætter sig på dem.


En glad høne skraber efter insekter efter at være blevet lukket ud
En glad høne skraber efter insekter efter at være blevet lukket ud

Tegn og symptomer

  • Fald i æglægningen
  • Knækkede fjer, tab af fjer, overdreven fjerpudsning
  • Rød og øm hud omkring kloakåbningen
  • Kløen
  • Lus kravlende rundt omkring fjerskaftet
  • Samlinger af luseæg ved bunden af fjerskaftet. Mest almindeligt omkring kloakåbningen. De vil have en hvid-grå farve og være hårde og besværlige at fjerne.

Behandling

Lus er nemme at behandle, og din høne bør kunne blive lusefri på relativt kort tid efter, at behandlingen går i gang. Normalt tager det ca. 3 uger, fordi lusenes livscyklus er på 3 uger. Som forebyggelse imod lus er det en god idé at komme diatomé pulver i hønsenes støvbad (eller på områder de normalt anvender til støvbad), dette vil nemlig afholde lusene fra at få hold i hønsene. Som behandling kan du strø pulveret direkte på dine høns og arbejde det godt ind i fjerdragten 3-4 gange ugentligt i 3 uger. Du er nødt til at gøre det i 3 uger, da efterladte æg vil udklække, og disse nye lus skal også dræbes, indtil hønen er helt fri for lus. Om morgenen kan du også komme pulver ind i hønsehuset, men pas på ikke at bruge for meget, da for meget støv kan give hønsene vejrtrækningsproblemer. Omlet har en række lusepulvere, der kan anvendes til at få bugt med problemet.



Kommentarer

Der findes endnu ingen kommentarer