Limited availability due to high demand. Please see our Stock Availability page for more information.

Fodring og vanding af hønsene

Et helt grundlæggende, dagligt behov for dine høns. Høns er fra naturens side fantastiske til at søge efter mad, og hvis de går frit, vil de elske at lede efter insekter og grønne spirer. For at holde dine høns sunde, og få dem til at lægge mange fine æg til dig, er det dog nødvendigt at forsyne dem med ekstra mad ved siden af. Her kan du lære, hvilke typer mad du kan fodre dine høns med, og hvor meget du skal fodre dem. Du kan også læse om, hvad hønsenes yndlingsgodbidder er.


Omlets foder- og vandtrug sidder pænt og godt fast på Eglu hønsegårdene
Omlets foder- og vandtrug sidder pænt og godt fast på Eglu hønsegårdene

Hvilken type foder har mine høns brug for?

Høns har brug for en varieret kost med proteiner, kulhydrater, vitaminer og mineraler. Protein er særligt vigtigt for kyllinger, der skal vokse, og for produktionen af æg. En god æglægger vil skrue ned for produktionen af æg, hvis hun ikke får protein nok igennem sin kost.

En fritgående høne er god til at finde protein i sin søgen efter kødfulde insekter som orme, skovsnegle og almindelige snegle. Dog har mange høns i dag ikke evnen til at finde den form for insekter hver dag, så hønsene skal fodres med alle de næringsstoffer, de har brug for. Typen af foder, du giver dine høns, afhænger af deres alder:

Kyllinger - Fra udklækning til de er 5 uger gamle, skal kyllinger fodres med "startfoder" / "kyllingestarter". Den slags foder indeholder cirka 19% protein og er velegnet til kyllinger.

Hønniker - Fra 6 til 18 ugers alderen, vokser kyllingerne rigtig meget, så de skal have en type foder, der kan hjælpe dem med dette. Den slags foder kaldes "voksefoder". Det indeholder typisk 15-16% protein.

Æglæggere - Når dine høns begynder at lægge æg, skal de fodres med "æglægningsfoder" eller "blødfoder". Dette består som regel af 15-17% protein og vil hjælpe dem til at kunne lægge æg regelmæssigt.


En håndfuld æglægningspiller til æglæggende høns
En håndfuld æglægningspiller til æglæggende høns

Top tip

Det er vigtigt at opbevare hønsefoder et sted, hvor der er tørt, og som er sikret overfor gnavere. Metalspande er allerbedst som opbevaring, da de både holder foderet tørt og udenfor gnavernes rækkevidde.


Hvor meget foder skal mine høns have?

Dine høns bør have en konstant forsyning af foder i løbet af dagen. Høns spiser, når de har brug for det, og de bør altid gå i seng med en fuld kro, da de har brug for meget mad for at kunne producere æg. En fuldvoksen høne vil typisk spise omkring 120g æglægningsfoder om dagen. Du bør tjekke fodertrugene hver dag for at være sikker på, at de er fyldt godt op. Det kan være en god idé at have to fodertrug, ét inde i hønsegården og et andet udenfor hønsegården (hvis hønsene har lov til at gå frit i haven). På den måde kan de mere dominerende høns ikke afholde en mere underdanig høne fra at få del i foderet.


Katie Cheethams høns elsker at spise og drikke fra deres rene foder-/vandtrug fra Omlet
Katie Cheethams høns elsker at spise og drikke fra deres rene foder-/vandtrug fra Omlet

Grus
Høns er nødt til at spise små sten, så de kan fordøje deres mad. Høns har ingen tænder, og de synker, hvad end de vælger at spise i fuld størrelse. Derfor spiser de sand og grus, som de bruger til at knuse og formale maden i kråsen. Når man holder høns, er det vigtigt at forsyne dem med noget grus, da det ikke er sikkert, de kan finde nok af det selv.


Et nærbillede af grus med muslingeskaller, som anvendes til hønsefoder
Et nærbillede af grus med muslingeskaller, som anvendes til hønsefoder

Grus med østersskaller er endnu bedre, fordi østersskallerne forsyner hønen med ekstra kalk, den har brug for, så den kan lægge æg med stærke skaller. Du kan selv vælge, om du tilføjer en håndfuld grus til hønsenes foder eller giver dem et separat fodertrug kun med grus, som for eksempel en beholder til grus. Du kan købe grus hos Omlet ved at klikke her.


Majs
Høns er helt vilde med majs, og de kommer løbene, når de hører, at du henter deres majs. Majs kan bruges til at gøre dine høns mere tamme. Blandet majs har dog et meget højt fedtindhold og bør derfor kun bruges som en godbid, en overvægtig høne lægger nemlig ikke ligeså mange dejlige æg. Én håndfuld majs per høne, strøet ud over jorden, er rigeligt.


Køkkenrester og grønt
Høns vil med glæde spise det meste, du giver dem (indenfor rimelighedens grænser). De kan lide pasta, grøntsager, korn, rosiner, banan… listen er lang. Det er fint at give hønsene godbidder, men pas på du ikke giver dem for mange godbidder, da de i så fald vil spise sig mætte i lækkerier og ikke spise deres æglæggerier (æglægningsfoder).


Fodertrug

Der er forskellige typer fodertrug på markedet, men det vigtigste at overveje er, om fodertruget holder hønsenes foder tørt. Omlet har en række forskellige fodertrug at vælge imellem, klik her for at kigge nærmere på dem.


Omlets foder- og vandtrug monteres på siden af Eglu hønsegården, hvilket holder dem rene og tørre
Omlets foder- og vandtrug monteres på siden af Eglu hønsegården, hvilket holder dem rene og tørre

Eglu Grub foderbeholderen kan fyldes med nok mad til at fodre 2 høns over op til 4 dage. Selvom de fleste fodertrug vil holde foderet tørt, er det stadig en god idé at sætte foderbeholderen op et sted, hvor den er overdækket, så dine høns kan få adgang til foder, mens de er i læ, hvis vejret er skidt.


Vand

Dine høns skal altid have adgang til frisk vand. Du bør udskifte deres vandforsyning hver dag og sørge for, at vandtruget bliver holdt rent. Når det er varmt udenfor, skal vandet stilles i skyggen, og du bør holde øje med det oftere, da hønsene vil drikke mere vand på varme dage. Hvis det er meget koldt, er du også nødt til at holde godt øje med vandet, da det nemt kan fryse til. Eglu Glug er rigtig god til at holde dine høns’ vand rent.


Denne Gingernut Ranger høne drikker vand fra en Omlet beholder monteret på Eglu Classic hønsegården
Denne Gingernut Ranger høne drikker vand fra en Omlet beholder monteret på Eglu Classic hønsegården

Ligesom med foderet, kan det være en god idé at have to vandkilder til hønsene; én inde i hønsegården og en anden udenfor (hvis de går frit, selvfølgelig).



Relaterede produkter

Kundebilleder

Kommentarer Leave a comment

Der findes endnu ingen kommentarer