Ventetid grundet stor efterspørgsel. Se venligst vores leveringsside for at finde flere oplysninger.

Skabmider

Skabmider er relateret til kalkmiden. Denne mide graver sig ind i huden omkring skaftet på fjerene. Miden irriterer huden og lever af det pus, der udskiller sig på grund af denne irritation. Resultatet er, at hønen begynder at plukke sine egne fjer, og hun kan komme til at se ret hærget og ussel ud. I modsætning til mange andre parasitter, angriber skabmiden ikke altid hele flokken. Du kan være ude for kun at have én høne, som er påvirket af miderne. Det skal dog ikke sige, at det ikke kan være tilfældet, at hele flokken påvirkes. Hele midens livscyklus udleves på ca. 17 dage.


En glad fritgående høne med en sund rød fjerdragt
En glad fritgående høne med en sund rød fjerdragt

Tegn og symptomer

  • Plukker egne fjer ud
  • Overdreven fjerpudsning
  • Knækkede fjer
  • Tab af fjer
  • Tyk, skorpet hud ved fjerens skaft
  • Fald i ægproduktionen
  • Vægttab

Behandling

Skabmiden er notorisk svær at komme af med, da den graver sig ret dybt ind i huden, hvor det kan være svært at få midepulver ordentligt ind. Der findes mange forskellige metoder og mange forskellige meninger omkring, hvad den bedste behandling er. Én metode som nogle hønseholdere bruger er et bad med gult svovlpulver. Pulveret kan købes i de fleste dyrhandler og dræber alle parasitter, der har bosat sig på din høne, også skabmider. Det er et naturligt mineral og er ikke skadeligt for din høne, andre kæledyr eller haven. En anden mulig behandling er Ivermectin. Dette ordineres sommetider af dyrlægen, Ivermectin er dog ikke autoriseret til brug på fjerkræ, så hvis du vælger at anvende det, bør du først kontakte din dyrlæge og få rådgivning til, hvordan du bruger det. Hvis du mistænker dine høns for at have skabmider, er det i alle tilfælde en god idé at spørge dyrlægen til råds om, hvordan du kommer af med dem.



Relaterede produkter

Kundebilleder

Kommentarer Leave a comment

Der findes endnu ingen kommentarer