Der findes et stort udvalg af hønsehuse på markedet lige nu. Hvad enten du har en stor flok dværghøns i haven eller bare et par landhøns, så du får dine daglige æg, findes der et hønsehus, som er perfekt til dig.
Det grønne Eglu Go UP hønsehus ser super flot ud i haven og hønsene elsker det
Størrelse
Jo større et hønsehus du har, jo flere høns kan du holde, men du vil blive overrasket over hvor mange høns, der kan være selv i nogle af de mindre huse. Når dine høns sover, vil de sidde på pinde og putte sig godt sammen for at holde varmen. Du vil muligvis tro at dit hønsehus er helt fuldt, men prøv at åbne det om aftenen og se hvor meget plads dine høns faktisk har omkring sig, når de putter sig så tæt som overhovedet muligt.
De fleste holder 2-8 høns som kæledyr i haven. Sædvanligvis fordi det er det, man har plads til, eller fordi man simpelthen ikke har brug for så mange æg, som en stor flok høns tilsammen vil lægge.
Det store
Hvis du spørger os, skal et stort hønsehus kunne huse 6 høns eller flere. Det er selvfølgelig i din egen interesse at vælge et hønsehus med god plads, men nogle gange kan salgsbeskrivelserne for hønsehuse være vildledende. Du må regne med, at når der reklameres med plads til 6 høns i et hønsehus, vil der være tale om en mindre race, altså for eksempel dværghøns, og dine 6 Orpington høns vil måske få svært ved at mase sig ind. Her hos Omlet forsøger vi altid at give dig et skøn over antallet af høns, du kan holde, samt hvilken størrelse høns vi snakker om.
Helen Goodsons fire dværghøns og to Kochin er ellevilde med deres Eglu Cube
Se hvor nemt det er at rengøre, vedligeholde og flytte Eglu Cube.
Mellem/lille
I et lille eller mellemstort hønsehus vil omkring 4 høns kunne bo behageligt. De fleste, der gerne vil holde høns for første gang, vælger at holde 2-4 høns, så i den størrelsesklasse er der virkelig en overflod af forskellige hønsehuse at vælge imellem. For alle hønseholdere, men især begyndere, er det en god idé at vælge et hønsehus med lav vedligeholdelse - uden besvær, men med maksimal udbytte.
Vi har designet Eglu Classic og Eglu Go hønsehusene til lige præcis den funktion. Begge disse hønsehuse er skabt til at gøre det så enkelt som muligt at holde høns, og begge har plads til op til 4 mellemsvære høns eller 2-3 høns af en svær race.
Oplev dette mellemstore hønsehus.
Hævet
Fordelen ved at vælge et hønsehus som er hævet over jorden er, at du får ekstra plads i hønsegården uden at skulle udvide arealet, den fylder i din have. Med et hævet hønsehus får dine høns et overdækket område, hvor de kan få læ og skygge, altså er det den perfekte måde at maksimere den plads, du dedikerer til dine høns. Med hensyn til hønsehuse i træ, kan et hævet hus betyde, at huset får en længere levetid, da det vil forblive mere tørt og være mindre udsat for råd. Endnu en fordel ved et hævet hus er, at de for det meste har en bedre arbejdshøjde, hvilket kan være perfekt for hønseholdere, der foretrække ikke at skulle bukke sig helt ned til jorden eller de, der har begrænset mobilitet.
Stephanies to høner Daphne og Velma nyder deres Eglu Go UP med hønsegård
Vi har 3 hævede hønsehuse i vores sortiment; Eglu Go UP (med plads til 4 mellemsvære eller 2-3 svære høns), Eglu Cube (6-8 svære høns eller 8-10 mellemsvære høns) og Boughton hønsehuset (6 høns af en mellemsvær race).
Det hævede Boughton hønsehus i træ er virkelig nemt at bruge
Hvis du allerede har en Eglu Go og gerne vil omdanne den til en Eglu Go UP, så kunne det simpelthen ikke være nemmere. Du behøver blot en ramme og en stige, og så kan du desuden vælge at tilføje et sæt hjul, alt efter dine behov.
Oplev dette hævede hønsehus.
Materialer
De materialer, som dit hønsehus er lavet af, kan have en stor betydning for levetiden på dit hønsehus, sandsynligheden for at det huser parasitter, hvor nemt det er at gøre rent og dets isolerende egenskaber.
Plastik
Én af de største fordele ved at have et hønsehus i plastik er, at der er en meget mindre sandsynlighed at de bliver udsat for angreb fra blodmider. Dette er fordi, der næsten ingen kroge er i huset, som skadedyrene kan gemme sig i. Hvis du får blodmider, kan du bare skille plastikhuset ad og gøre det skinnende rent med højtryksrenseren.
En Eglu Cube fra Omlet er utrolig let at vaske og tørre af
Hønsehuse i plastik vil heller ikke optage fugt, som et hus i træ vil gøre. Dette betyder ikke alene, at de kan renses med højtryksrenseren, men også at de ikke vil blive gennemblødte og begynde at rådne. Endnu en fordel er, ikke noget med at vente på at hønsehuset tørrer…
Træ
Hvis du er mere til det traditionelle, overvejer du måske at købe et hønsehus i træ. Træhuse har været brugt som hønsehuse i flere hundrede, hvis ikke flere tusind, år og er fantastiske at holde høns i. Én ting du er nødt til at være varsom med her, er billige materialer, som simpelthen ikke vil kunne holde mere end et par år.
Boughton hønsehuset bliver brugt af en flok dværghøns
Her hos Omlet bruger vi canadisk gran i alle vores træhuse, som er bæredygtigt opdrættet, og som er trykimprægneret til at kunne holde til den konstante kontakt med jorden. Dette gør vi for at sikre os, at husene er robuste og kan holde sig godt i lang tid. Se bare vores Boughton og Lenham hønsehuse.
Kommentarer
Der findes endnu ingen kommentarer