Bistadet Beehaus
Beehaus er en ny slags bistade, særligt designet til at holde bier i haven eller på en tagterrasse. Det er udviklet til at være et sikkert, moderne hjem for dine bier og gør biavl både ligetil og sjovt for dig. Dette plastik bistade leveres med alt, hvad dine bier har behov for, så det er enkelt og nemt for nybegyndere at holde bier på landet såvel som i byen.
Vælg din Bistadet Beehaus
Henter konfiguratoren...
Kunne ikke hente konfiguratoren. Genopfrisk siden for at forsøge igen.
6 grunde til at handle hos Omlet

En komplet biavlerpakke
Omlets Beehaus gør det sjovt og berigende at være biavler og høste din egen honning. Bier er nok de mest fascinerende, og i hvert fald de mindste, dyr du kan have derhjemme, som tilmed producerer mad. Nu kan du nyde den fantastiske oplevelse, det er at holde bier i din egen have eller endda på din tagterrasse. Plastikbistadet Beehaus leveres som en fuldendt pakke, med alt hvad du behøver for selv at komme i gang som biavler. Du modtager ekstra udstyr, blandt andet rammer og vokstavler, som du skal bruge inden dine bier ankommer.
Designet på dette bistade er inspireret af, hvordan bier lever i naturen, og bygger på klassiske principper indenfor biavl. Du vil hurtigt finde ud af, at det er en fornøjelse at bruge bistadet Beehaus. Omlets service og støtte vil desuden give dig al den selvtillid, du har brug for til at kunne holde bier i din have.

To bistader i ét!
Dette plastikbistade har to indgange - én i hver ende. Der er nok plads til, at bistadet kan indeholde 22 rammer, hvilket er dobbelt så mange som et traditionelt bistade. Om foråret, når dronningen lægger det højeste antal æg, vil antallet af bier stige hurtigt. Med den ekstra plads i bistadet Beehaus kan du enten udvide bistadet, så det passer til én stor bifamilie, eller dele bistadet i to og starte en ny, separat koloni. Dette er en effektiv måde, hvorpå du kan udnytte dine biers naturlige trang til at sværme.
Plads nok til hele kolonien
Moderne bier har brug for mere plads, end deres forfædre havde før i tiden. Dette er fordi, dronningerne er blevet avlet til at være mere produktive æglæggere. Bistadet Beehaus bruger dybe rammer (14”x12”), hvilket lader hele bifamilien bo i et enkelt magasin. På den måde er det mere simpelt for dig at inspicere dine bier og samtidig mindre forstyrrende for bierne, end hvis de skulle bo i et system med dobbeltmagasin. Dine bier vil være roligere og nemmere at arbejde med.

Et let bistade der er nemt at flytte
Bistadet Beehaus leveres med fire magasiner, hvor bierne kan opbevare deres honning. Disse kasser placeres ovenpå bistadet om foråret, når bierne begynder at samle nektar. Magasinerne bruger voksrammer, der følger nationale britiske standarder (British National Hive Standard). Magasinerne i vores Beehaus er dog kun halvt så store og vejer kun halvdelen af, hvad de normalt ville veje i et traditionelt bistade, de er derfor nemmere at løfte og arbejde med.
Beskyttet indgang

Dette bistade i plastik leveres med en blokeringsklods i rustfrit stål, som kan bruges til midlertidigt at lukke indgangen til bistadet af. Hvepse-værnet forvandler derimod dit bistade til en fæstning, som dine bier uden problemer vil kunne forsvare.
Sikker og vejrbestandig

Låget og honningmagasinerne holdes sikkert fast på basen af bistadet ved hjælp af stærke spændebånd, som hurtigt kan fæstnes i hver ende af bistadet.
Inspektionsbakke

Inspektionsbakken er placeret under bistadets net gulv og fanger alt, hvad der falder ned oppe fra bistadet, som for eksempel utøj eller vragraster. Ved at inspicere bakken kan du lære mere om helbredet i dit bistade og finde ud af, hvor godt dine bier egentlig har det.
Hvordan fungerer et Beehaus?
Bier har brug for et sikkert, varmt og tørt sted at bo. I naturen bygger bierne deres bikuber forskellige slags steder, for eksempel i hule træer, huller i sten eller i klipper. Bistader blev udviklet for at gøre det nemmere at overskue og styre en koloni af bier samt at høste deres honning. Diagrammet nedenfor viser de forskellige dele af bistadet Beehaus og forklarer deres funktion.


Dobbelt væg isolerer Beehaus og holder temperaturen konstant
Den innovative dobbelte væg hele vejen rundt på bistadet fungerer fantastisk som isolering og holder på den måde dine bier varme om vinteren, men kølet ned om sommeren. Dette er meget vigtigt, da bier er nødt til at holde en stabil temperatur på 35° i bistadet. Bierne kontrollerer selv variationer i temperaturen ved at vibrere med deres kroppe for at generere varme eller ved at bruge deres vinger til at cirkulere kølig luft.
God ventilation giver sunde bier
Net-gulvet i Beehaus sikrer, at dine bier har en god luftstrøm inde i bistadet. Det tillader også, at vragrester og mider falder ud af bistadet, hvilket er godt for biernes helbred.

Flot i din have eller på din tagterrasse
Dette moderne bistade vil bringe liv i din have. Bistadets kompakte form betyder, at det er nemt at finde et passende sted at stille det, og med de forskellige farver bistadet fås i, vil det passe godt ind i enhver have. Du kan sagtens holde bier, hvad enten du bor i en by eller på landet. Biavl er en stor succes i byhaver og på tagterrasser, hvor bierne indsamler nektar fra de omkringliggende haver og parker. Honning fra byen har en dejlig smag på grund af den store variation af planter, der er til stede. På landet kan bierne til gengæld samle nektar fra de afgrøder, frugthaver og vilde blomster, der findes i området.
Gratis ekstra udstyr med dit Beehaus
Beehaus leveres som et fuldendt bistade, der allerede er klar til, at du kan komme i gang med at holde bier. Vi er desuden helt sikre på, at du vil elske alt ved dit Beehaus og dine nye bier. Vi tilbyder dig derfor 30 dages fuld returret, hvis du ikke er tilfreds, får du dine penge tilbage - helt uden brok herfra.
4 magasiner

Hvert magasin kan indeholde 5 rammer - nok til at opbevare ca. 7-8kg honning i.
4 Dækplader

Disse passer ovenpå magasinerne og bistadet, og forsegler det hele.
2 Foder-/bitømmerplader

Disse bruges til at tømme bier ud af magasinerne eller til at fodre bierne.
Rammer

10 dybe rammer til truget og 10 rammer til magasinerne - inklusiv vokstavler.
4 Dronningegitre

Afholder dronningen fra at lægge æg i honningmagasinerne.
Skillevæg

Omdanner dit Beehaus til to separate bistader.
2 Indgangs-værn

Brug disse til at lukke indgangene til bistadet eller for at beskytte mod hvepse
Net gulv

Sikrer at dine bier får frisk luft hele året rundt.
Inspektionsbakke

Denne bundbakke viser alt, hvad der falder ned oppe fra bistadet.
4 Honningglas

Tager du stadig en blomst med, når du skal i byen? Din egen honning er da en meget mere eksklusiv værtindegave.
30 Dages returret

Hvis du ikke er fuldt tilfreds med dit Beehaus, kan du sende det tilbage og få det fuldt refunderet.

Behagelig arbejdshøjde
Bistadet Beehaus er hævet over jorden og står på robuste ben. Du behøver derfor ikke bøje dig ned for at løfte tunge kasser som med et traditionelt bistade. Arbejdet med bierne er så meget nemmere, fordi toppen af bistadet er i en praktisk højde med plads til værktøj på siden.
Illustrationen herunder viser bistadet Beehaus ved siden af to forskellige traditionelle bistader. Her kan du se, hvordan Beehaus er mere rummelig og har en bedre arbejdshøjde end de traditionelle bistader.
Placering af dit Beehaus
Bistadets ideelle placering i haven er op imod en hæk eller et hegn, som vil beskytte flyvende bier imod vind og regn. Du bør placere bistadet således, at bier, der kommer ind og ud af indgangen, kan flyve i en lige linje. Det er bedst at placere bistadet et roligt sted, lidt på afstand af de mest anvendte stier og områder af haven.

Hvis du har naboer, kan du forsøge at tilskynde dine bier til at opnå deres normale flyvehøjde hurtigere ved at plante en hæk eller sætte et hegn op cirka 2 meter foran bistadets indgang. Bier flyver sædvanligvis over hovedhøjde - omkring 5 meter over jorden.

Hvis du bor i byen og har en vandret tagterrasse, kan denne være et rigtig fint sted at holde dine bier. De kan flyve ind og ud af bistadet helt uforstyrret og vil samtidig have en herlig udsigt.


Hjælp til at finde bier
Omlet kan også forsyne dig med en liste over leverandører af bier i dit område, hvorfra du kan skaffe din koloni. Bier leveres typisk i seks rammer, som kan puttes direkte ned i dit Beehaus.
Husk at bestille dine bier i god tid.

Høst honning!
Dine bier kan naturligvis ikke forvente at få lov til at bo i så storslået et hjem som et Beehaus uden at skulle betale husleje… Du kan i gennemsnit samle 50 glas honning om året, og på et godt år kan en bifamilie producere helt op til 100kg honning! Mængden af honning afhænger selvfølgelig af størrelsen på kolonien, vejrtilstande samt hvilken mængde og kvalitet af nektar bierne kan finde i nærheden. Du skal sørge for at efterlade et forråd på 10-15kg, så bierne har mad nok til hele vinteren.
Hvordan man høster honning
Den nemmeste måde at høste honningen på er ved at skære skorpen af honningkagen og derefter skrabe honningen ned i et dørslag, som sidder ovenpå en stor beholder af en art. Du kan endvidere si voksmosen ved at pakke den ind i et stykke musselin. Bivoksen kan efterfølgende bruges til at lave sæbe eller lys af, til at polere møbler med og en lang række andre smarte ting!
Beehaus - James, Devon,
Bierne flyttede ind i deres Beehaus her til aften og det er fantastisk. Selve huset ankom i god indpakning og med en brugsanvisning, som var lige til at følge. Det var meget nemt at transportere og sætte op. Det er et godt design og beskytter bierne imod vind og vejr.
Anmeldelse af: Beehaus i grøn
Verificeret køb: Aug 2020
Konceptet lyder godt. Service i top - Tracey,
Jeg holdt bier for 30 år siden i et traditionelt bistade og jeg besluttede mig for at begynde igen i år med et beehaus. Jeg kunne godt lide udseendet og konceptet med at have to stader i et eller bare ét stort, isoleret bistade. Jeg blev lidt overrasket over hvor stort det faktisk er, og hvor tungt. Det første beehaus der blev sendt var en smule misformet, så dækpladerne ikke ville blive siddende, men der var ingen brok hos omlet, der sendte en erstatning med det samme. Deres service var helt i top, og nu venter jeg spændt på mit nye stade, forhåbentlig vil bierne synes ligeså godt om det!
Anmeldelse af: Beehaus i grøn
Verificeret køb: Apr 2014
Beehaus - Jayne,
Jeg købte et Beehaus for nyligt og jeg er yderst tilfreds med mit køb. Det var let at samle og virkelig godt lavet. Manualen der fulgte med giver gode klare instruktioner og fantastiske råd til pasning af bier.
Anmeldelse af: Beehaus i grøn
Verificeret køb: Jun 2014