Limited availability due to high demand. Please see our Stock Availability page for more information.

Racekat eller huskat?

Så du skal have en kat, men har du besluttet dig for om det skal være en ren racekat eller en almindelig huskat? Racekatte og huskatte er blevet utroligt forskellige indenfor de seneste årtier, og det er en spændende tid at vælge en helt unik katterace, der passer ind i din familie. Opdrættere har været i stand til at forædle racekatte og endda skabe nye racer med særligt interessante karaktertræk, som for eksempel Serengeti katten der med sine fantastiske markeringer ligner en vildkat.


En huskat ligger på tæppet med udstrakte poter
En huskat ligger på tæppet med udstrakte poter

Det kan være en smule uoverskueligt at skulle vælge mellem alle de mange fantastiske racer, men bare rolig - brug vores smarte katalog til at indsnævre din søgning. Du kan sammenligne en stor samling billeder af katte og finde anvendelig information om hver race.

Nedenfor finder du nogle fordele og ulemper ved både racekatte og huskatte, der måske kan hjælpe dig og gøre beslutningen nemmere.


Racekatte

Der findes en lang række racer at vælge imellem, og de har alle deres eget særprægede look og særlige personlighedstræk. Hvis du ved, hvordan du ønsker din kat skal se ud og har en idé om dens ideelle personlighed, så kan du virkelig fokuserer dine overvejelser på en håndfuld racer.


En British Shorthair tager en slapper på armlænet af en sofa
En British Shorthair tager en slapper på armlænet af en sofa

Hver racekat har et par forskellige farver og mønstre – colourpoint, tabby og tortie er de mest almindelige. Brug vores racekatalog til at søge på alle racekattene og find ud af om deres pelsfarve kan variere.

Hvis du vil vide mere om de forskellige pelstyper og farver katte kan have, så læs afsnittet her.

Generelt set er racekatte mere kærlige og venlige end huskatte. Det er på grund af den måde hvorpå racekattene er udvalgt og avlet til at have de ønskede egenskaber. Over mange generationer er fortrukne karaktertræk blevet gennemgående og er på et tidspunkt blevet en del af racens identitet.

Ved at vælge en racekat, kan du bedre undgå risikoen for at få en kat med et uønsket temperament. Hvis katten er voksen, kan du få en idé om hvilket temperament den har, inden du køber den, og hvis det er en killing, kan du normalt møde begge forældrene for at bedømme, om de har et godt temperament.

Den eneste ulempe ved at få en racekat er prisen. Racekatte kan være utrolig dyre, men det er vigtigt at huske på, at det ofte kan være pengene værd, og at prisen er relativt lille i forhold til de årlige omkostninger, man har med en kat. Hvis prisen er lidt for høj for dig, kan du altid overveje at adoptere en racekat, der mangler et nyt hjem.


Huskatte

Huskatte findes i alle former, størrelser og farver. Du kan få en fantastisk farvet eller mønstret kat, der stadig er en huskat. Dette kan gøre beslutningen om hvilken huskat at få ligeså svær som beslutningen om, om du vil have en huskat i første omgang.

Two beautiful moggy cats sat on a window ledge
To smukke huskatte i en vindueskarm.

Én klar årsag til at få en huskat er den reducerede risiko for sundhedsmæssige problemer. Variationen i deres genetik betyder, at huskatte har en tendens til at være sundere, stærkere og mere intelligente end deres racerene fætre og kusiner.

Selvfølgelig vil nogle huskatte være uheldige med sygdomme, og nogle racerene katte vil leve en helt liv uden sygdom, men risikoen for sygdom er nedsat hos huskatte.

Huskatte er generelt bedre som udendørs katte end racekatte. Fordi de er mere intelligente og stærkere end de fleste racekatte, vil en huskat normalt være uafhængig nok til med glæde at kunne være udenfor store dele af dagen.

Huskatte har også en længere gennemsnitlig forventet levetid end racerene katte har, men det betyder ikke, at racekatte ikke kan leve et langt og lykkeligt liv.


A black and white bicolour moggy cat
En sort og hvid huskat

En af ulemperne ved huskatte er, at de kan være mere uforudsigelige end racekatte. På grund af deres brede genpulje ser man ofte, at killinger fra samme kuld kan have helt forskelligt temperament. Dette kan altså betyde, at en killing kan vokse op og blive til en vred og aggressiv kat, selvom dens forældre var velopdragne og dejlige.



Relaterede produkter

Kundebilleder

Kommentarer

Tina, 16 November 2018

Hvilken kat er bedst som indekat ,da jeg bor i lejlighed?

Skriv en kommentar